I Mud Mode-serien dykker vi ned i cyclocrossens verden. Sporten, hvor du er på fuld gas i en time, veksler cykling med at gå op ad trapper med cyklen på skulderen, og dine fødder suges ned i den mudrede jord. Fra mudrede sving og stejle nedkørsler til kampen om holeshot, det hele er der.
"Find et godt flow og få en podieplads i de nationale cykelcrossløb." Det var, hvad Emiel Jansman sagde, da vi talte med ham i starten af denne cykelcross-sæson. Han fandt det flow – og han opnåede den podieplads, for sidste weekend tog han den hollandske titel på niveau 1 ved de hollandske nationale mesterskaber i cykelcross.
Ikke en ideel forberedelse
Selvom hans stærke præstation ikke var helt overraskende, var Emiels forberedelse langt fra ideel. "Jeg havde et lille dyk i motivationen," indrømmer han. "Jeg var lidt træt og havde fået et par grimme bemærkninger på banen, hvilket gjorde det svært for mig at genoplade." Som følge heraf fik Emiel ikke meget træningstid i et par uger. Og lige da han endelig genvandt motivationen og var klar til at give alt, hvad han havde, satte sygdom en stopper for det.
Jeg kunne ikke træne meget igen før halvanden uge før de nationale mesterskaber. Jeg holdt mig ikke rigtig til tidsplanen i den periode, men cyklede bare efter følelse og lyttede til min krop. Han indrømmede, at han syntes, det var ret svært, i betragtning af at hans motivation først lige var vendt tilbage: "Jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg havde trænet hele sommeren, og at det her ikke bare kunne forsvinde."
Omstændigheder som en yderligere faktor
Op til de nationale mesterskaber var han langt fra sikker på sit eget niveau. Forholdene var også en stor bekymring. "Jeg brugte hele ugen på at se på, hvordan vejret ville blive. Jeg ville ikke have haft noget imod, hvis der havde været meget mudder." Men med det kolde vejr i sidste uge var banen i god stand. Noget Emiel ikke havde noget imod, for de forhold passer ham perfekt.
Venter på det rette øjeblik
Fuld af motivation, men også med en vis tvivl, startede Emiel de nationale mesterskaber i Huijbergen. "Jeg havde aftalt med min træner, at jeg ikke ville give fuld gas fra starten, for det er det, jeg normalt gør." Han fik holeshot ("Jeg ville undgå kaoset"), men holdt sig så tilbage og endte til sidst i en gruppe på fire. "Så satte jeg mig bagerst i den gruppe, også for at se, hvordan jeg ville have det." Han følte sig godt tilpas, og Emiel lukkede nemt hvert hul, der åbnede sig. "Jeg ventede på det rette øjeblik til at angribe."
Det øjeblik kom to omgange fra mål, da en kører styrtede, og en anden rytter, der var lidt foran, skiftede motorcykel. "Det var da, jeg tænkte: 'Det her er mit øjeblik!'" Jeg gav fuld gas på den lange strækning ved målstregen, hvor vi havde modvind. Jeg opbyggede hurtigt et hul på tyve meter – det var motivationen til at fortsætte.
Inden for en omgang havde Emiel øget afstanden til tredive sekunder. "Jeg kunne faktisk ikke tro, at jeg var så langt foran. Jeg ville bare sørge for, at føringen blev større, bare for at være på den sikre side."
Et øjeblik at aldrig glemme
I sidste ende krydsede han målstregen alene – et øjeblik han sent vil glemme. "Først tænkte jeg bare: 'Jeg har vundet.' Først da gik det op for mig, at jeg var blevet hollandsk mester i klasse 1." Noget, der altid havde været en drøm for ham, og som nu blev til virkelighed.
"Jeg blev lidt rørt dengang. Mine forældre var der også, så det var fantastisk." Ceremonien var også imponerende med den tilhørende trøje, trofæ og medalje. "Det er virkelig fedt, at jeg skal køre i den trøje næste sæson i Klasse 1-løbene."
Det må han vente lidt længere på, da han kun har ét løb tilbage i denne cykelcross-sæson. "Det er på den ene side en skam, men på den anden side kan jeg træne op til det om sommeren. Og så i september kan jeg vise det frem i løbene."
Og som altid kørte Emiel sit løb iført aerodynamiske sokker og handsker fra Airoman.cc — Hver watt tæller!
Vil du holde dig opdateret med Emiel (og andre Airoman.cc-ryttere)? Følg os på Instagram @airomancyclingclub eller læs mere snart på Airoman.cc !
Headerbillede af Frank Renia